Årstidsblótenes evige æresgæst
Vi kender alle årstidsblótenes evige æresgæst rigtig godt, og netop Sóls ture over himlen markerer de forskellige fejringer for årstiden, solhverv og jævndøgn. Det er også Sól, sammen med Máni, som tæller tiden med deres ridt fra ulvene.
Sól stammer fra sydens flammer, men bor i himlen (dét sted i himlen), hun er datter af Mundilfare, bror til Máni og gift med Glenr, og det forudsiges, at hun vil ende sine dage i Ulvens gab, men vil inden da have født en datter, som vil ride på hendes vej efter Ragnarök.
Vikingerne var af den overbevisning, at Sól havde to ansigter; den skinnende rødgyldne Sól af guderne, og den mørke Gygjar Sól, som skinner sit mørke dybt nede i Hels rige.
Der er også indikatorer for en sammenhæng på egenskaber og visse detaljer, med skæbnegudinderne og at hun (Sól) kunne være moderen af alle sjæle, som kommer til jorden båret af hendes skinnende solstråler (Samernes ‘Beaivi Nieida’).