Ritualer
Både de store og de små.
Ritualer
Både de store og de små.
Hellige handlinger
Når vi dyrker vores højere magter foretager vi noget som for os er overordentlig helligt, uanset om det sker alene eller sammen med andre i en gruppe. Vi har her delt lidt viden om forskellige typer af hellige handlinger; om det skal danne grundlag for faktiske hellige handlinger, oplysning af sindet eller måske endda en skoleopgave, vil vi forsøge at give et objektivt syn på sagerne.
Gennem vores ritualer søger vi bl.a. at komme i forbindelse med naturen og de guddomme som kendes fra myterne. Det gøres oftest ved et såkaldt blót, en ofring.
Ofring
Der er ikke tale om et noget-for-noget offer under et blót, og hvad der virker for nogen, virker måske ikke for andre. Nogen yder ved særlige lejligheder et fysisk offer ved fx at gennemgå en personlig smerte eller ekstraordinær præstation, andre ofrer måske tid og evner i andres tjeneste, men ved blothandlinger ofres der oftest mad og drikke, personlige genstande eller lignende, enten ved at brænde det på bål, ned gravning eller udkastning i sø eller hav.
Dog skal man ikke nødvendigvis forvente at få noget igen – sådan fungerer det ikke! Motivationen for at ofre noget er, at vise taknemmelighed for hvad man allerede har, ikke for at få en ny Playstation eller iPhone.
Hvordan gør vi?
Der er mange måder at dyrke magterne, og som tidligere nævnt har hver gruppe og person sin egen måde at gøre det. Nogle sværger til ikke at have noget forberedt, at kun være der i øjeblikket, hvor andre har en fast ramme for hvornår hvad gøres til hvem og så videre. Der er et groft oprids af et af vores egne årstidsblót i bunden af siden.
Blót
Solhverv
Afholdes omkring d.21. Juni, og d.21. December, optimalt tæt ved fuldmåne.
Ved disse blót fejrer vi, at Sól står på henholdsvis sit højeste og sit laveste punkt på himlen.
Balders bål
Ved Sommersolhvervet afholdes ligeledes Balders gravfærd, hvor man markerer Balder og Nannas død ved et stort bål. Her i Guðavík har vi tratition for bl.a. også at ”viske i Balders øre”, som Alfaderen gjorde det.
Jævndøgn
Årstidsblot, afholdes omkring d.21. Marts og d.21. September, optimalt tæt ved fuldmåne.
Ved disse blót fejrer vi, at Sól er halvvejs på sin rejse, og at Nat og Dag nu er lige lange.
Diseting
Afholdes omkring nymåne i Februar.
Her blotes udelukkende til de feminine urkræfter; Diserne, Asynjerne, Nornerne, Fylgjerne, Valkyrierne, etc. I det feminine finder vi det uvisse, det som rører sig bag kulissen og som sætter det faste og maskuline i bevægelse.
Man gør sig klogt i ikke at træde disse magter over tæerne.
Juleblot
Afholdes årligt i julemåneden.
Her i Guðavík gøres det tidligt om morgenen, ved solopgang d.24. December, og markerer bl.a. at Sól fra nu vil begynde sin rejse tilbage nordpå, fra sit hjem i Syd. Derudover hylder vi også Julner (Odin) ved dette blót.
Andre benytter fx også lejeligheden til at kick-starte det druk- og ædegilde der er Julen ved sådanne blót.
Der foreligger dog kilder som peger på, at Jól historisk blev afholdt ved midvinter i Januar.
Vinternat, Mindeblot
Dette blót afholdes årligt omkring Oktober fuldmånen (Blodmåne/Sædemåne), da det menes at sløret mellem verdener er tyndest på denne tid af året, hvilket også er hvorfor andre kulturer ofte holder lignende højtider her omkring, fx Samhain, Halloween, Día de los muertos.
Ved disse blot ligges der vægt på at hylde forfædrene og frænder som er gået bort, samt at fordrive onde ånder som må forsøge at komme gennem sløret.
Måneblot
Afholdes både i forbindelse med ny- og fuldmåne.
Her ofres bl.a. til mægtige Máni, men kan variere. Et fuldmåneblót kan fx være meget særligt, da vi jo ved, at månen har en helt særlig magt over hvad der sker her på Jorden, og det kan derfor være en helt speciel oplevelse.
Måneblót er meget udbredt blandt hekse og lignende.
Vætteblot
Dette blot har ikke nogen fast årlig dato.
Her blotes der for vætter, nisser, alfer og andre småfolk som bor i og omkring folk bopæl, blotpladser og lignende. Derfor er disse blot ofte noget folk gør hjemme, for at sikre at husstanden er vel beskyttet og at vætterne ved de er værdsat.
Overgangsriter
Knæsætningen
Ved knæsætningen erklærer forældrene overfor magter, familie og frænder, at de tager barnet ind i deres slægt og vedkender sig forpligtelsen til at tage vare på barnet. Barnet får her også sit navn.
I modsætning til andre religioner er der her ikke tale om at barnet bliver forpligtet til at være hedning/asatro, da dette er op til individet og først kommer på tale ved Ynglingeritet.
I gamle dage ventede man med at knæsætte børn til efter deres første vinter, for man havde lov til at sætte dem ud til de vilde dyr, hvis ikke der var mad nok til hele familien, og da børnedødeligheden var høj var der ingen grund til at føde på dem, der alligevel ikke overlevede deres første vinter, men havde man først knæsat dem så skulle man tage sig af dem. Før knæsætningen kan barnet betragtes som værende alene, uden familie og slægt.
Foruden at have Nornerne med ved ritualet, er det god skik også at have Hel med, så hun ikke føler sig snydt og kommer og tager barnet før tid.
Ynglingeritual
Her er der tale om et personligt dybt overgangsrite, hvor det unge menneske nu træder ind i de voksnes rækker og er klar til at påtage sig et langt større ansvar.
Ved ynglingeritet erklærer det unge menneske overfor magter, familie og frænder, at man vil dyrke de hedenske magter, følge den forne sæd og tage vare på egne handlinger.
Håndfæstning
Ved en håndfæstelse erklærer to mennesker sig bundet i livet, i almindelig tale kan man sige at dette svarer til en vielse.
Gravfærd
Når vi går bort skal vi synges hinsides, dette gøres ved en såkaldt gravfærd, i daglig tale også kaldet en begravelse.
Indvielsesritual
Der findes mange forskellige former for indvielsesritualer, at gå i dybden med dem er et helt kapitel for sig.
Det kan fx være for at markere, at man nu træder ind i en sluttet kreds, at man har sværget troskab til nogen, indvielse af smykker og genstande eller fx i forbindelse med en shamanistisk sjælerejse, hvorved man får overleveret ny hellig viden.
Det er i sagens natur noget af en mere hemmelig natur, og skal derfor opleves for at få det fulde udbytte – ikke noget man kan læse sig til.
Diverse
Sejd
Sejd eller Seiðr, er en praksis normalt udøvet af vølver og lignende kultledere, som tager form af bl.a. spådomme fx i samarbejde med magiske runer og tryllesange (Galdr).
Det siges for meget øvede, at være muligt at påvirke naturkræfterne og endda den vævede skæbne. Det kan altså derfor opfattes som både passivt og aktivt, hvor man henholdsvis både kan tyde varsler som kommer, men som sagt også påvirke dem.
Sejd er en nordisk form for shamanisme og dyrkes i bedste velgående rundt om i norden.
Udesidning
Udesidning er en form for meditation eller sejd, hvor man alene finder sig et godt kraftfuldt sted i naturen, og så bliver siddende til man får kontakt med magterne.
Nogle sværger til at sidde dybt inde i en skov, langt fra andre mennesker og elektroniske forstyrrelser, eller på gravhøje, skibssætninger og jættestuer.
Trommerejse
En praksis hvor man ved hjælp af dybe monotone trommerytmer opnår en form trance, som man så kan benytte til at foretage en personlig sjælerejse. Her er målet ikke så meget at tyde fremtiden, men mere blot at komme i kontakt med magterne og måske opnå en større indsigt i ens egen person.
Oftest forbundet med en streng anti-eurofisk politik af vejledere, i modsætning til andre former for nordisk shamanisme.
Et typisk årstidsblót ved Guðavík
Vores blót forrettes oftest af Thrane og følger derfor en relativt fast fremgangsmåde med mindre variationer afhængigt af hvilket blót vi holder og om hvorvidt vi er blevet klogere siden sidst.
- Velkommen: Blót deltagerne bydes velkommen og ritualet gennemgås i grove træk, så alle har en ide om hvad der kommer til at foregå.
- Fordybelse: Blót deltagerne søger ud i området og finder indre ro inden ritualet starter.
- Renselse: Vølven eller Forretteren renser kredsen inden denne sluttes tæt.
- Påkaldelse: Magterne påkaldes med-sols rundt, startende i øst.
- Årshjul: Årshjulet drejer, blót kredsen går en rolig omgang mens der fremsiges et digt eller en sang passende til årstiden.
- Fælles offer: Et fad af træ eller bark går med-sols rundt, hver deltager tager noget til sig selv og noget til magterne.
- Skålerunde (Magterne): Der skåles for hver af de påkaldte magter, startende i øst og med-sols rundt, dvs. at hornet går 4 omgange da alle skåler for hver af de påkaldte magter.
- Skålerunde (Personlig): Der gøres personligt offer med-sols rundt – hornet kører én omgang.
- Diverse: Brage-/Talerunde, Smykkeindvielse og lignende.
- Afslutning: Alle blót afsluttes med et Solhjul og en ordentlig krammer, med en tak for et godt blót.
Note: Det skal tages højde for, at vores fremgangsmåde er under konstant udvikling, i takt med at vi lærer mere.
