At der ligger en vis vægt af shamanisme i troen står næppe til diskussion, bl.a. kan Vølvens spådomme og Odins egne spirituelle vandringer nævnes, da disse i særlig grad viser den shamanistiske natur. Troen på at der er en anden side, og at denne kan interageres med.

Derfor er dette også en naturlig indgangsvinkel for mange hedninge, der måske har stiftet bekendtskab med eller hørt om Ayahuasca fra de sydamerikanske shamaner, Oraklet i Delfi og Isiskulten fra middelhavet, eller indfødte amerikanske ældre som kommunikerede med ånderne på vegne af stammen.

I den hedenske verden tager denne ofte form af sjælerejser, fx i forbindelse med Sejd, og for nogle er tanken at vi er her på jorden for at forbedre os selv, at vi skal vække vores personlige Valkyrie på den anden side af sløret og nedkæmpe vores indre Jætter (had, vrede, grådighed, etc.), før vi kan komme i betragtning til at komme til Valhal når vi dør. Der kigges derfor ofte efter symbolikken, den dybere esoteriske mening og hvad der står imellem linjerne, frem for ordets bogstaveligste forstand.

De fleste kender til New Age kulturen som opstod primært i den sidste del af det tyvende århundrede og i Danmark fyldte mange sendeflader med TV-programmer om Healere, Clairvoyante, Aura-formidlere og andre spirituelle søgende. Der er årligt flere messer og de strækker sig over en bred skarer af folk.

Mange har derfor haft deres indgang i Asatroen fra et New Age perspektiv og ser meget i de energier som de forskellige guder og gudinder står for, frem for måske den direkte personificerede udgave. Når man snakker om Thor ser de måske Viljestyrke og Eksplosive elektriske kræfter, eller ser måske i Loke en form for Kaos-energi som kan være svær at kontrollere – blot for at give nogle eksempler.

Med troen på forfædrene og folket, må denne gruppe ofte stå for skud, når der deles rascismekort ud, og det kan da ikke benægtes at der har været visse med yderligtgående opfattelser, som gennem tiden har bragt denne anskuelse i dårligt lys, men det samme kan dog siges om modsatte – pendulet svinger jo begge veje og alting kan gradbøjes.

Dybest set handler i det i virkeligheden om noget langt mere rent af hjertet, nemlig værdsættelse af forfædrene og ens eget folk og kultur, uden dem ville vi slet ikke være her i dag.

Denne fortolkning findes ofte i forbindelse med reenactment, gengivelse af historien, på diverse vikingemarkeder rundt omkring i verden og norden i særdeleshed. I varierende grad føler nogle sig måske tættere på de gamle skikke hvis de er iført tidstro klæder under ritualerne.

Man finder også en indædt tro på, at man skal dø på slagmarken, før man kan anses som værdig til at komme til Valhal når man dør.

For nogle er naturen det som vægter tungest i deres anskuelse af troen, de dyrker måske i højere grad naturkræfterne og finder en dybtfølt glæde af at være i naturen, og have fingrene i mulden så at sige. Måske endda med en snært mere animistisk tilgang end nogle af de andre opfattelser, hvorved man ser ånder i træer, planter, vandløb og lignende.

Opfattelsen af, at det skrevne ord skal tages bogstaveligt; når Thor omtales så er der i virkeligheden tale om en faktisk rødhåret person, som styrer tordenvejret fra sin vogn trukket af to bukke og banker kæmper i østen, eller at Frey har et faktisk skib i sin lomme.