Norden er hedensk

At vores forfædre var stædige er langt mere end bare en indholdsløs påstand, det er fakta, og det tager sig faktisk ganske fint udslag i netop mange af de traditioner vi stadig har nu om dage.

Dog er det et område præget af en del uvished, da vi jo som bekendt ikke har særlig mange kildetekster at referere til, så vi med sikkerhed kan sige hvad vores pre-kristne forfædre fejrede og hvad de ikke fejrede. Der er en del forskellige bud, nogle varierer en hel del fra hinanden. Nogle sværger til de keltiske helligdage, andre til Wicca, nogle holder AFAs kalender og atter andre holder sig til ”The Troth”.

Det er et stærkt omdiskuteret emne hvor vi på ingen måde skal forsøge at agere autoritet, derfor vil vi her liste en del af de højtider som bliver afholdt i det hedenske miljø, og det må så være op til dig, kære læser, at beslutte hvad du føler, er det rigtige for dig og din gruppe.

Jul

Året starter og slutter med Julen, derfor er det passende at vi ligeledes starter her. Der er dog en vis debat rundt omkring om hvorvidt den oprindeligt følger Solen eller Månen, dvs. om man burde fejre den i december, eller januar ved midvinteren.

Indtil der kommer nogle mere konkrete fakta på bordet holder Guðavík dog ved i at fejre den i december, i forbindelse med vintersolhvervet.

Midvinter

Som netop beskrevet afholder nogle hedninge Jól i forbindelse med, at man nu er halvvejs gennem vinteren, og andre afholder et særskilt blót for at markere det, uden at kalde det Jól. Uanset hvad man finder rigtigt, så afholdes det i forbindelse med fuldmånen i januar.

Imbolc

Egentlig ikke en nordisk tradition rent historisk set, da denne stammer fra Kelterne. Ikke desto mindre er det en tradition som nu til dags bliver fejret i visse kredse af det hedenske miljø, primært hvor man ser Wicca skikkene som et vigtigt element i troen.

Her fejres forårets komme, og holdes traditionelt omkring primo februar, godt og vel halvvejs mellem vintersolhvervet og forårsjævndøgnet.

Hvis man ikke ønsker at afholde Imbolc, kan man i stedet afholde et Thorrablót; hvor Thor selvfølgelig er et vigtigt element.

Díseblót

Endnu en af de meget omdiskuterede højtider, hvor datoen for afholdelse ofte er i spil. Mange holder det i starten af februar midtvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn, men i Guðavík holder vi vores i forbindelse med nymånen i slutningen af februar.

Ved dette blót er det kun de feminine urkræfter som hyldes og æres, dvs. Diserne, Asynjerne, Nornerne, Fylgjerne, Valkyrierne og så videre, deraf navnet. Det er et personligt meget dybt blót, hvor man ikke inviterer udefrakommende ind, da man ikke skal rokke båden alt for meget i de mægtige kvinders nærvær.

Rent symbolsk siges det, at det feminine er det uvisse, det som rører sig bag kulissen, det som sætter det faste og maskuline i bevægelse – derfor er det også ved nymånen, i den mørke tid, at vi i Guðavík vælger at placere dette blót, hvor Máni ikke ”kigger med”.

Forårsjævndøgn, Vårblót

Denne afholdes omkring d.21. marts, datoen kan dog vandre lidt frem og tilbage fra år til år. Her hylder man, at Sól nu er halvvejs på sin rejse tilbage nordpå, at nat og dag er lige lange, og at foråret er over os.

Det er ofte her man kan gøre nytte af at blóte for et godt vækstår, derfor er frugtbarheds guder og gudinder yndet for påkaldelse ved disse blót i moderne tider.

Vi ved fra historien også, at der gerne lå et Sejrsblót i denne forbindelse (Troth kalenderen placerer dog denne ved Ostara).

Ostara

Endnu en af de traditioner som kristendommen forsøgte at overtage, blandt andet ved at skifte navn til påske. I hedensk tid fejrede man at foråret nu for alvor var kommet, at gudinden Ostara meldte sin komme, og en genfødsel af livet i naturen – traditionerne med haren og æggene stammer herfra.

Dette er dog endnu en af de oprindeligt Keltiske helligdage, som her i moderne tider primært dyrkes i Wicca-kredse. Afholdes i forbindelse med fuldmånen i april.

Maj dag

Traditionelt set fejret d.1. maj, ikke den fejring i fælledparken i København! I Danmark er denne fejring desværre en vi har mistet, og i senere tid set stærkt overtaget af Arbejdernes Kampdag, vi skal dog ikke kigge langt for at se den fejret i bedste velgående (Sverige) – dog efter Arbejdernes erobring er den ofte blevet flyttet til aftenen før (Valborgsaften).

Denne fejring kan dog trække sine tråde helt tilbage til Romerriget, hvor man fejrede Floralia ved bl.a. at hylde Dionysus og Aphodite i perioden fra ca. d.27. april til d.3. maj – noter evt. at denne periode dækker både Valborgsaften og Majdag.

Lindisfarne dag

Her i moderne tider, har visse grupper taget d.8. juni til sig som en særlig mærkedag, da denne markerer togtet på Lindisfarne Kloster i England i år 793, som var startskuddet for hvad vi kender som Vikingetiden.

Her i Guðavík har vi i en årrække været så heldige at kunne fejre dette med en weekendvandring i historierige områder, samt en skål eller tre undervejs.

Midsommer

Dette er endnu en af de årlige traditioner som ikke-hedninge fejrer, og endda på bedste hedensk vis. Ved solhvervet bygger vi et bål og futter det af med sang og glæde, og lidt godt til ganen.

Vi fejrer at Sól nu er nået helt i top, og markerer at dagene fra nu vil blive kortere, da hun atter vender næsen hjemad mod syd.

Freyfaxi

I nogle kredse fejrer man i starten af august denne højtid som en slags høstblót til ære for Freyr. Andre grupper holder den i slutningen af august og hylder Thor som et vigtigt element i et tidligt høstblót, da den første høst nu er ved at være i hus.

Det er på skrivende stund ikke et blót skribenten ved særlig meget om, så yderligere tekst må tilgå senere hen. Dog kan vi pointere, at vi historisk set ved at Thor var vigtigst i Danmark, hvor Freyr var vigtigst i Sverige.

Efterårsjævndøgn, Høstblót

Denne afholdes omkring d.21. september, datoen kan dog vandre lidt frem og tilbage fra år til år. Her hylder man, at Sól nu er halvvejs på sin rejse hjem sydpå, at dag og nat er lige lange, og at det nu kun bliver mørkere frem mod vintersolhvervet.

Det er ofte her man kan gøre nytte af at blóte for den høst som nu er i hus og takke for hvad man har fået henover sommeren.

Samhain (Halloween)

Afholdes i overgangen til vinteren omkring d.31. oktober til d.1. november. Denne fejring markerer også at man nu er halvvejs mellem efterårsjævndøgnet og vintersolhvervet, og at vinteren nu står for døren.

Dyrkelsen af Samhain kan igen forbindes med asatro grupper hvor Wicca er et vigtigt element. Denne er en gammel Keltisk festival som markerer slutningen af høstsæsonen og starten på vinteren.

Vinternat, Alfeblót, Mindeblót

Nogle holder denne i stedet for Vinternat, andre holder denne senere i november.

I shamanismen er alferne bl.a. de afdødes ånder, og derfor ofrer man her til de faldne, dem som er gået bort, hvad end det være ens æt, ens slægt eller om det er frænder, så gør man her en hyldest til dem og mindes dem, hvem de var og hvad de bedrev.

Da vi i sagens natur her har med dybt personlige ofringer at gøre, er disse blót også ofte, ligesom Díseblótet, nogle man holder hjemme i den lukkede kreds, uden gæster udefra.

Har du forslag til forbedring, så tag kontakt