- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Vandring: GS Ringrute – Lejre Nord
13. januar 2018 @ 9:00 - 16:00
Vandring ad den nordlige ringrute i Lejre, på Gudernes stræde – plus lidt ekstra. Vi starter ud ved Lejre Museum i Gl. Lejre og bevæger os rundt i Herthadal, forbi bl.a. Ledreborg og Sagnlandet.
Tempoet vil være friskt, men ikke hurtigt og stadig med rigelig tid til at læse fortællepæle og lignende – så ungerne kan også følge med. Få brændt lidt julefedt af i godt selskab, få snakket, hygget og nydt det smukke danske landskab og den rige historie. Vi vil gå turen igen senere på året, så vi får kontrasten at se i dette naturskønne område; vinter/død – sommer/liv.
Ungerne slår smutvej ved Gravhøjen ved Ledreborg, ledsaget af 2+ voksne, og vi støder så til dem igen lidt efter.
Huskeliste:
- Varmt tøj
- Madpakke til en gående frokost
- Rigeligt at drikke
- Ikke mere end du selv kan slæbe
Ruten vi går er cirka 11 km lang; Orange + Blå.